Sund spisning på arbejdet

Sund spisning på arbejdet

En af de vigtigste faktorer med hensyn til medarbejdersundhed er ernæring. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporterer, at passende ernæring kan øge produktivitetsniveauerne med 20%. Så for arbejdsgivere, der er afhængige af deres medarbejderes præstationsniveau for virksomhedens produktivitet og effektivitet, er det en god ide at støtte medarbejdernes ernæring. 

En stor del af lidelserne og sygdommene, som medarbejderne lider af, kan forebygges. Efter tobak er ernæring den største enkeltfaktor, der kan ændres. Ifølge WHO er der videnskabeligt bevis for synspunktet, om at kostændringer har stor påvirkning på sundheden hos en person livet igennem. Det vigtigste er at kostjusteringer ikke kun påvirker det nuværende helbred, men det kan også bestemme hvorvidt en person vil udvikle sygdomme som f.eks. kræft, hjerte- og karsygdomme eller sukkersyge senere i livet. Så arbejdsgivere, der tager initiativ til at støtte deres medarbejderes sunde ernæring, høster fordele både nu og i fremtiden. 

Undersøgelser af sundhedspromovering på arbejdspladser har kvantificeret forholdet mellem god sundhed og øget produktivitet. De gode nyheder for arbejdsgiverne er, at investering i medarbejdernes sundhed og velvære giver fordele på to fronter: For det første med forbedret medarbejderproduktivitet og for det andet gennem fald i omkostninger til sundhedspleje. En nylig gennemgang af investeringsafkastet (ROI) for sundhedspromoveringsprogrammer i USA kom frem til et gennemsnitligt ROI på $3,14 pr. brugt dollar. 

Hvordan kan arbejdsgivere opfordre til sund ernæring blandt deres medarbejdere? Nogle forslag inkluderer forsyning med:
•    Sund mad i cafeterier og automater.
•    Køleskabe til opbevaring og mikrobølgeovne til opvarmning af måltider, som er medbragt hjemmefra.
•    Vandkølere eller flaskevand.
•    Uddannelse og vejledning mht. sunde kostvaner.
•    Konsultation med en kvalificeret ernæringsekspert.

Tips til at spise sundt på arbejdet
•    Spring ikke noget måltid over – især ikke morgenmad. Så vil du sandsynligvis småspise belejlige snacks, som ikke giver nogen næringsværdi.
•    Planlæg i forvejen og tag sund frokost og mellemmåltider med hjemmefra.
•    Hvis du har lyst til en snack, så undgå valg med højt indhold af sukker og kalorier, så som slik, chips og sodavand. Det giver ingen næring, og du vil være sulten igen inden for et par timer og se dig om efter en til snack! Prøv i stedet nødder, frugt, kornprodukter og yoghurt.

Velvære på arbejdspladsen